Forståelse af Avidya: Uvidenheden, der forårsager lidelse i hinduisme og buddhisme

Avidya er et sanskritord, der betyder "uvidenhed" eller "vildfarelse". I hinduisme og buddhisme refererer det til uvidenhed eller fejlopfattelse af virkelighedens sande natur. Det betragtes som en af hovedårsagerne til lidelse og tr
ldom i samsara (fødsels- og dødscyklussen).

I hinduismen forbindes avidya ofte med ideen om maya eller den materielle verdens illusoriske natur. Det antages, at vores opfattelse af verden er sløret af avidya, hvilket får os til at se tingene som adskilte og adskilte fra hinanden, snarere end som indbyrdes forbundet og forenet. Denne uvidenhed fører til en følelse af ego og individualitet, som igen får os til at hige efter og knytte os til ting, der er uendelige og upålidelige.

I buddhismen ses avidya som en af de vigtigste forhindringer for at opnå oplysning. Det menes, at vores uvidenhed om virkelighedens sande natur får os til at klamre os til vores eget ego og tilknytning, snarere end at give slip og omfavne det nuv
rende øjeblik. Udøvelsen af mindfulness og meditation ses som en måde at overvinde avidya og få indsigt i virkelighedens sande natur. befrielse.