De modige og voldsomme Lapiths i oldgræsk mytologi

Lapith (gr
sk: Λαπίθης, Lapithēs) er et udtryk, der bruges i oldgr
sk mytologi til at henvise til en gruppe mennesker, der boede i regionen Thessalien. Navnet er afledt af ordet "lapys", som betyder "får" eller "ged."

I mytologien var Lapitherne kendt for deres dygtighed i brydning og deres voldsomme krigerkultur. De skulle efter sigende nedstamme fra guden Apollon og var kendt for deres tapperhed og styrke.

En af de mest berømte historier om lapitterne er kampen mellem lapitterne og kentaurerne, en race af skabninger, der var halvt menneske, halvt- hest. Slaget blev udløst af bortførelsen af Lapith-kongens brud af en gruppe kentaurer. Lapitherne k
mpede tappert, men tabte i sidste ende kampen på grund af Kentaurernes overlegne antal.

Historien om Lapitherne og Kentaurerne er blevet fortolket på forskellige måder gennem århundrederne, hvor nogle har set den som en metafor for kampen mellem civilisation og barbari, eller som en kommentar til farerne ved overdrevent drikkeri og seksuel nydelse. Uanset dens fortolkning er historien stadig en af de mest berømte fort
llinger fra oldgr
sk mytologi.