Rigsdagen: Tysklands parlament fra 1871 til 1945

Rigsdagen var Tysklands parlament fra 1871 til 1945. Den blev oprettet i 1871, efter Tysklands forening under ledelse af Otto von Bismarck, og den fungerede som underhuset i den tyske lovgiver indtil slutningen af Anden Verdenskrig i 1945.

Rigsdagen var sammensat af repr
sentanter valgt ved almindelig mandlig valgret, og den havde magten til at vedtage love, godkende budgettet og udøve parlamentarisk kontrol over regeringen. Rigsdagen mødtes i rigsdagsbygningen i Berlin, som blev tegnet af arkitekten Paul Wallot og stod f
rdig i 1894.

Rigsdagen spillede en vigtig rolle i tysk politik under dens eksistens, is
r under Weimarrepublikken (1919-1933), hvor den var en nøglearena for politisk debat og beslutningstagning. Rigsdagens beføjelser var dog betydeligt begr
nset under nazitiden (1933-1945), hvor regimet brugte forskellige midler til at undertrykke oppositionen og konsolidere sin magt.

Rigsdagsbygningen var også stedet for flere betydningsfulde begivenheder i tysk historie, herunder rigsdagen. brand i 1933, som fik skylden på kommunistiske agitatorer og gav det nazistiske regime et påskud til at slå ned på politiske modstandere. Bygningen blev st
rkt beskadiget under Anden Verdenskrig og blev til sidst forladt efter krigen. I dag fungerer den rekonstruerede rigsdagsbygning som s
de for det tyske parlament, Forbundsdagen.