Forstå Zwinglianisme: Nøgleoverbevisninger og praksis i den schweiziske reformation

Zwinglianisme er en teologisk og kirkelig bev
gelse inden for protestantismen, som blev initieret af Huldrych Zwingli (1484-1531), en schweizisk reformator. Det er karakteriseret ved flere centrale overbevisninger og praksisser, herunder:

1. Skriftens forrang: Zwinglianere mener, at Bibelen er den ultimative autoritet for tro og praksis, og at den skal fortolkes i bogstavelig forstand.
2. Afvisningen af sakramental teologi: Zwingli afviste den katolske doktrin om transsubstantiation (troen på, at brødet og vinen, der bruges i eukaristien, forvandles til Kristi egentlige legeme og blod), og så i stedet Herrens nadver som et mindemåltid.
3. Vigtigheden af at forkynde: Zwingli mente, at forkyndelsen var det prim
re middel til at formidle evangeliet til folket, og at det skulle ske på en klar og ligetil måde.
4. Afskaffelsen af det gejstlige cølibat: Zwingli mente, at pr
ster og andre religiøse ledere skulle have lov til at gifte sig, da han ikke så noget bibelsk forbud mod det.
5. Fortaler for en mere decentral kirkestruktur: Zwingli mente, at kirken burde organiseres på en mere decentral måde, med mere autoritet givet til lokale menigheder og mindre til centraliserede myndigheder.
6. Afvisningen af
re for helgener og billeder: Zwingli afviste den katolske praksis med at
re helgener og billeder, da han så det som en form for afgudsdyrkelse.
7. V
gten på personlig tro og frelse: Zwingli mente, at frelse er en gratis gave af Guds nåde, modtaget gennem tro alene (sola fide), og at gode gerninger er troens frugt, men ikke bidrager til frelse.

Zwinglianismen havde en betydelig indflydelse. om udviklingen af protestantisme i og uden for Schweiz, og dens ideer forts
tter med at påvirke protestantisk teologi og praksis i dag.