Forståelse af ferrocyanider og deres betydning i analytisk kemi

Ferrocyanid er en forbindelse, der indeholder cyanogruppen (-CN) bundet til en metalion, typisk jern(II) (Fe2+). Den generelle formel for et ferrocyanid er [Mn(CN)6] hvor M er metalionen og n er ladningen på metalionen.

Ferrocyanider er almindeligt anvendt i analytisk kemi som reagenser til påvisning og kvantificering af cyanidioner. De bruges også i nogle industrielle processer, såsom fremstilling af pigmenter og farvestoffer.

I vandige opløsninger kan ferrocyanider gennemgå en redoxreaktion, hvor cyanogruppen reduceres til dannelse af hydrogencyanid (HCN), og metalionen oxideres til dannelse en metal(III)-ion. Denne reaktion kan bruges til at påvise tilstedev
relsen af cyanidioner i opløsning.

Ferrocyanhydric henviser til en forbindelse, der indeholder cyanogruppen (-CN) knyttet til en metalion, men som ikke nødvendigvis har en fast ladning på metalionen. Disse forbindelser findes ofte i naturen og kan bruges som indikatorer for tilstedev
relsen af cyanidioner i opløsning.