Understanding Anticivism: A Political Philosophy for Decentralization and Local Autonomi
Anticivisme er en politisk filosofi, der afviser ideen om en centraliseret stat og går ind for decentralisering, lokal autonomi og frivilligt samarbejde. Det forbindes ofte med anarkistiske eller libert
re ideer, men kan også findes i andre politiske traditioner.
Anticivisme kan antage mange former, fra anarko-primitivisme til nykonføderalisme, og det kan komme til udtryk gennem en r
kke forskellige taktikker, såsom direkte handling. , civil ulydighed og alternative institutioner. Nogle almindelige temaer blandt anticivister inkluderer:
1. Kritik af staten: Anticivister h
vder, at staten i sagens natur er undertrykkende og udnyttende, og at den tjener den herskende klasses interesser frem for folkets interesser.
2. V
gt på lokal autonomi: Anticivister mener, at beslutninger bør tr
ffes på lokalt plan af dem, der er mest direkte berørt, frem for af en centraliseret myndighed.
3. Frivillig forening: Anticivister går ind for frivilligt samarbejde og gensidig hj
lp frem for obligatoriske statslige ydelser.
4. Afvisning af hierarkiske strukturer: Anticivister afviser ofte hierarkiske strukturer, som dem der findes i staten og kapitalistiske systemer, til fordel for mere horisontale, decentraliserede netv
rk.
5. V
gt på individuel frihed: Anticivister mener, at individer skal v
re frie til at tr
ffe deres egne valg og leve deres eget liv, som de finder passende, så l
nge de ikke skader andre.
Nogle eksempler på anticivisme i aktion omfatter:
1. Zapatista-bev
gelsen i Mexico, som kombinerer indfødt autonomi med anarkistiske principper for at skabe en decentraliseret, samfundsbaseret styreform.
2. Rojava-revolutionen i Syrien, som søger at skabe et demokratisk, feministisk og økologisk samfund gennem decentraliseret, direkte demokrati og afvisning af staten.
3. Occupy Wall Street-bev
gelsen i USA, som talte for decentraliseret, deltagende beslutningstagning og afvikling af virksomhedernes magt.
4. Den anarkistiske bev
gelse i Spanien i løbet af 1930'erne, som etablerede arbejderkontrollerede kollektiver og kooperativer som et alternativ til staten og kapitalistiske systemer.
5. De autonome zoner etableret under den ukrainske revolution, som forsøgte at skabe decentraliserede, selvstyrende regioner baseret på direkte demokrati og gensidig hj
lp.



