Assurbanipal: Den sidste store konge af det ny-assyriske imperium
Assurbanipal (også stavet Sardanapalus eller Ashurbanipal) var den sidste store konge af det ny-assyriske imperium, som regerede fra 668 til 627 f.Kr. Han var søn af Esarhaddon og sønnesøn af Sankerib. Under hans regeringstid nåede det assyriske imperium sit højdepunkt i magt og indflydelse, og han regnes for en af de vigtigste skikkelser i det gamle n
re Østen.
Assurbanipal var kendt for sine milit
re kampagner, som udvidede imperiets gr
nser og bragte stor rigdom og hyldest. til hovedstaden Nineve. Han støttede også kunst og videnskab, og hans hof var kendt for sine l
rde, digtere og skriftkloge. Kongen var selv en dygtig forfatter og digter, og han efterlod sig en r
kke inskriptioner og tekster, der giver et v
rdifuldt indblik i hans regeringstid og tidens kultur.
En af Assurbanipals mest bem
rkelsesv
rdige bedrifter var tilfangetagelsen af den egyptiske farao Taharqa, som havde forsøgt at udvide Egyptens gr
nser til Levanten. Assurbanipal besejrede Taharqa i kamp og bragte ham tilbage til Nineve som fange, hvor han blev tvunget til at sv
rge troskab til den assyriske konge. Denne begivenhed markerede begyndelsen på Assyriens dominans over Egypten, som ville vare i flere årtier. På trods af hans milit
re succeser og kulturelle pr
stationer var Assurbanipals regeringstid ikke uden udfordringer. Han stod over for gentagne oprør og oprør i forskellige dele af imperiet, og han måtte k
mpe med den voksende magt i det medianske imperium mod øst. I sidste ende var det medianernes og babyloniernes forenede kr
fter, der medførte det assyriske imperiums undergang, som til sidst blev erobret af perserne i 612 f.Kr..
Assurbanipals arv har v
ret genstand for megen debat blandt historikere og forskere. Nogle har fremstillet ham som en hensynsløs tyran, der undertrykte sine undersåtter og engageret sig i meningsløs vold, mens andre har set ham som en stor leder, der bragte stabilitet og velstand til regionen. Uanset ens perspektiv er det dog klart, at Assurbanipal var en vigtig skikkelse i historien om det antikke Mellemøsten, og hans regeringstid markerede toppen af det ny-assyriske imperiums magt og indflydelse.



