Betydningen af Areopagite i Det Nye Testamente og den tidlige kristne tradition

Areopagite (gr
sk: Αρεοπαγίτης, Areopagites) er et udtryk, der bruges i Det Nye Testamente til at beskrive en gruppe mennesker, der blev anset for at v
re "af Areopagus" eller "af Areopagiten". Areopagus var en bakke i Athen, Gr
kenland, der var forbundet med guden Ares og man mente var stedet for det antikke athenske råd.

I Det Nye Testamente bruges udtrykket Areopagite til at beskrive en gruppe mennesker, der blev anset for at v
re medlemmer af Areopagos råd, og som man troede var kloge og vidende om Guds veje. Udtrykket bruges i Apostlenes Gerninger til at beskrive en gruppe mennesker, som blev omvendt til kristendommen af apostlen Paulus, og som blev anset for at v
re blandt de første konverterede til kristendommen i Athen.

Udtrykket Areopagite er også blevet brugt i senere kristendom tradition for at beskrive en gruppe tidlige kristne forfattere og teologer, der var tilknyttet rådet på Areopagos. Disse forfattere, herunder Sankt Dionysius Areopagiten og Sankt Gregor Palamas, var kendt for deres visdom og viden om troen og blev anset for at v
re blandt de vigtigste personer i udviklingen af kristen teologi og spiritualitet. er et udtryk, der i Det Nye Testamente og senere kristen tradition er blevet brugt til at beskrive en gruppe mennesker, der blev anset for at v
re kloge og vidende på Guds veje, og som var tilknyttet rådet på Areopagos i Athen.