Forståelse af Polarograph: En enhed, der bruges til at måle elektrisk ledningsevne

Polarograph er en enhed, der bruges til at måle den elektriske ledningsevne af et materiale. Den består af to elektroder, en station
r og en bev
gelig, som er neds
nket i det materiale, der testes. Bev
gelsen af den bev
gelige elektrode forårsager en
ndring i det elektriske felt omkring den station
re elektrode, som igen får en strøm til at flyde mellem elektroderne. Strømmen, der løber mellem elektroderne, er proportional med ledningsevnen af det materiale, der testes.

Polarografen blev opfundet af den tyske fysiker Gerhard Friedrich Michel i begyndelsen af det 20. århundrede og blev meget brugt til måling af elektrisk ledningsevne af materialer. Det er stort set blevet erstattet af mere moderne teknikker såsom firepunktssonde og scanningprobemikroskopi.

Polarograph bruges stadig i nogle specialiserede applikationer, såsom i undersøgelsen af st
rkt ledende materialer og til måling af meget lave koncentrationer af urenheder i halvledere .

Princippet bag polarograf er baseret på det faktum, at når et materiale placeres i et elektrisk felt, vil ioner eller frie elektroner i materialet bev
ge sig som reaktion på feltet, hvilket får en elektrisk strøm til at flyde. Ved at måle strømmen mellem elektroderne kan materialets ledningsevne bestemmes.

Polarograph er et alsidigt v
rktøj til undersøgelse af materialers elektriske egenskaber og har v
ret brugt i en lang r
kke applikationer, lige fra undersøgelse af metaller og halvledere til måling af jordresistivitet. Det er fortsat et vigtigt v
rktøj i forskning og udvikling samt i kvalitetskontrol og procesovervågning i forskellige industrier.