Flagellantismens historie og betydning i middelalderens Europa

Flagellantisme var en udbredt religiøs og social bev
gelse, der opstod i Europa i middelalderen, is
r i det 13. og 14. århundrede. Det involverede processioner af angrende, ofte barfodede og piskede sig selv med slagler eller l
nker, som paraderede gennem byer og byer for at sone for deres synder og søge guddommelig barmhjertighed.

Ordet "flagellant" kommer fra det latinske ord "flagellum", som betyder " pisk." Bev
gelsen var karakteriseret ved dens v
gt på selvdød og bod som en måde at opnå åndelig renselse og frelse på. Flagellanterne mente, at de ved at påføre sig selv fysisk smerte kunne kompensere for deres synder og opnå tilgivelse fra Gud. Flagellantismen var ikke en enkelt organiseret religion eller sekt, men snarere et løst netv
rk af individer og grupper, der delte visse overbevisninger og praksisser. Det var is
r popul
rt blandt de fattige og marginaliserede grupper i byerne, som så i flagellantismen en måde at udtrykke deres hengivenhed og søge åndelig forløsning på.

Bev
gelsen faldt i det 15. århundrede, da den katolske kirke begyndte at kritisere dens udskejelser og v
gt på selvdød. . Imidlertid kan elementer af flagellantisme ses i senere religiøse bev
gelser, såsom den protestantiske reformation og fremkomsten af pinsebev
gelsen.