Forståelse af apostolisk lære og praksis i tidlig kristendom

Apostolisk betyder at relatere til eller stamme fra apostlene, Jesu Kristi oprindelige tolv disciple, som blev udvalgt af ham til at udbrede hans l
re og udføre mirakler. Udtrykket kan også referere til den l
re, overbevisning og praksis, der anses for at v
re i tråd med apostlenes l
re og de tidlige kristne samfund, de etablerede.

I denne forstand bruges apostolisk ofte til at beskrive traditioner, liturgi og l
ren om den tidlige kristne kirke, såvel som apostlenes og deres efterfølgeres autoritet og ledelse. Tanken er, at disse praksisser og overbevisninger blev videregivet fra apostlene og derfor anses for at v
re guddommeligt inspirerede og autoritative.

For eksempel kan en apostolisk kirke v
re en, der holder sig t
t til den tidlige kristne kirkes l
re og praksis, som f.eks. brugen af liturgisk gudstjeneste, fejringen af eukaristien og v
gten på personlig hellighed og hengivenhed til Gud. En apostolisk tjeneste kan v
re en, der ledes af personer, der anses for at have en direkte forbindelse til apostlene og deres l
re, såsom biskopper eller andre kirkeledere, der ses som efterfølgere til apostlene.