Forståelse af Trikelia i oldgræsk arkitektur

Triteleia (gr
sk: Τριτηλεία) er et udtryk, der bruges i oldgr
sk arkitektur til at beskrive en type søjle, der er sammensat af tre adskilte dele: skaftet, hovedstaden og abacusen. Skaftet er den lodrette sektion af søjlen, der str
kker sig fra bunden til hovedstaden, kapitlen er den øverste del af søjlen, der understøtter abacusen, og abacusen er den flade plade, der danner toppen af søjlen og tjener som en base for entablaturen.

Brugen af tritelia i oldgr
sk arkitektur kan spores tilbage til den arkaiske periode (ca. 650-480 f.v.t.) og fortsatte gennem den klassiske periode (ca. 480-323 f.v.t.). Tritelia blev ofte brugt i templer, is
r i dorisk stil, hvor det blev anset for at v
re et s
rpr
g ved den orden.

Tritelia menes at have tjent flere formål. For det første var det med til at skabe en følelse af balance og harmoni i bygningens samlede sammens
tning. Ved at opdele søjlen i tre adskilte dele skabte tritelia en visuel symmetri, der var behagelig for øjet. For det andet kan tritelia have v
ret brugt til at formidle en følelse af styrke og stabilitet, da de tre dele af søjlen arbejdede sammen for at understøtte v
gten af entablaturen. Endelig kan tritelien have haft symbolsk eller rituel betydning, da den ofte blev brugt til opførelse af templer og andre hellige bygninger. og styrke i datidens bygninger.