Khedivial-perioden i egyptisk historie

Khedivial er et udtryk, der blev brugt i det 19. og det tidlige 20. århundrede for at henvise til Egyptens herskere, som var kendt som khediver. Ordet "khedive" er afledt af den arabiske s
tning "khadīf", som betyder "vicekonge." Æ
Khediverne var guvernører i Egypten under det osmanniske riges styre og senere under britisk kolonistyre. De blev udpeget af sultanen eller den britiske regering og var ansvarlige for at administrere landet og implementere deres politikker.

Den khediviale periode i egyptisk historie begyndte i 1867, da Ismail Pasha blev udn
vnt som den første khedive i Egypten af den osmanniske sultan Abdülmecid I. Khedivialsystemet fortsatte indtil 1914, hvor briterne besatte Egypten under 1. Verdenskrig og afsatte den sidste khedive, Abbas Hilmi II.

I løbet af khedivialperioden gennemgik Egypten en betydelig modernisering og udvikling, herunder bygning af jernbaner, skoler og hospitaler. Khediverne stod dog også over for udfordringer som fattigdom, hungersnød og politisk uro, som førte til den endelige britiske bes
ttelse af landet.