Zamindar-systemets historie i det britiske koloniale Indien
Zamindar var en godsejerklasse i det indiske subkontinent, is
r i Bengalen og Punjab, under den britiske koloniperiode. Udtrykket "zamindar" er afledt af de persiske ord "zamin" (land) og "dar" (holder).
Zamindars var store godsejere, som kontrollerede store områder med landbrugsjord og indsamlede leje fra forpagtere. De var ofte frav
rende godsejere, som boede i byer og ikke selv dyrkede landbrug. I stedet stolede de på mellemm
nd eller ledere til at føre tilsyn med forvaltningen af deres godser. Kompagniet bevilgede store landområder til sine officerer og andre begunstigede personer, som derefter opkr
vede leje fra de lokale bønder. Med tiden blev systemet arveligt, idet zamindarer overlod deres godser til deres arvinger.
Zamindarsystemet var pr
get af en meget ulige fordeling af jordejerskab og magt. Zamindarerne havde enorme m
ngder jord og rigdom, mens forpagtere og arbejdere havde lidt eller ingen egen jord og ofte blev tvunget til at arbejde for lave lønninger. Systemet var også pr
get af manglende investeringer i landbrugsforbedringer og social velf
rd, da zamindarerne var mere interesserede i at maksimere deres profit end i at forbedre deres lejeres liv. ulighed førte til den endelige afskaffelse af zamindar-systemet i mange dele af Indien. Dog findes der stadig rester af systemet i nogle områder, is
r i landdistrikterne i Punjab og Bengal.



