Lobotomiens kontroversielle historie: Forståelse af risici og negative effekter

En lobotomi er en form for psykokirurgi, der involverer at sk
re eller skrabe en del af hjernens frontallapp v
k. Proceduren blev udviklet i 1930'erne og vandt popularitet i 1940'erne og 1950'erne som behandling af psykiske sygdomme som skizofreni, depression og angst.
Målet med en lobotomi var at forstyrre de unormale mønstre af hjerneaktivitet, som man mente kunne bidrage til disse forhold. Proceduren involverede typisk boring af huller i kraniet og inds
ttelse af et kirurgisk instrument kaldet en leukotom i den pr
frontale cortex for at adskille eller ødel
gge visse nervefibre. terapi (ECT). Indgrebet var dog ikke uden risiko, og mange patienter, der fik foretaget lobotomi, oplevede betydelige personligheds
ndringer, kognitiv sv
kkelse og andre negative effekter.
Anvendelsen af lobotomi faldt i 1960'erne og 1970'erne, efterhånden som mere effektive behandlinger mod psykisk sygdom blev tilg
ngelige, som f.eks. antidepressiv medicin og psykoterapi. I dag udføres lobotomi ikke l
ngere og betragtes som en kontroversiel og stort set miskrediteret procedure.