Den anabaptistiske bevægelse: En radikal reformation

Udtrykket "anabaptist" kommer fra de gr
ske ord "ana" (igen) og "baptizo" (at døbe). Det blev brugt til at beskrive en gruppe protestantiske kristne, der opstod i det 16. århundrede, is
r i Schweiz og Tyskland. Anabaptisterne var kendt for deres tro på voksendåben, som de så som et nødvendigt skridt i den kristne tro.

Den anabaptistiske bev
gelse begyndte som en reaktion mod de etablerede kirkers praksis, som de så som korrupte og manglede åndelig vitalitet. De mente, at kirken burde v
re et f
llesskab af troende, som personligt har oplevet Jesu Kristi transformerende kraft, snarere end blot en institution med et s
t regler og ritualer.

Døberne understregede også vigtigheden af at leve et liv i lydighed mod Guds vilje, som åbenbaret i Bibelen. Dette omfattede praksis som ikke-vold, ikke-modstand og afvisning af eder og bande. De mente, at disse praksisser var essentielle for et sandt kristent liv, og at de var nødvendige for frelse. Æ
Den anabaptistiske bev
gelse var dog ikke uden kontroverser. Mange af deres tro og praksis blev set som radikale og truende af de etablerede kirker og civile myndigheder. Som et resultat heraf blev mange anabaptister forfulgt og endda dr
bt for deres tro.

I dag kan arven fra den anabaptistiske bev
gelse ses i en r
kke forskellige kristne trosretninger, herunder amish, mennonitterne og brødrene i Kristus. Selvom disse gruppers specifikke overbevisninger og praksis kan have udviklet sig over tid, deler de alle en f
lles arv og forpligtelse til principperne for den anabaptistiske bev
gelse.