Forståelse af bøjning i sprog
I lingvistik refererer bøjning til den måde, hvorpå ord modificeres til at angive grammatisk information såsom tid, kasus, køn eller tal. Bøjning involverer tilføjelse af suffikser eller pr
fikser til rødder eller stilke af ord for at skabe nye former, der formidler forskellige betydninger. For eksempel kan verbet "at løbe" bøjes til at danne nutid "løber", datid "løb" og tredje person ental nutid "løber."
I naturlig sprogbehandling og beregningslingvistik er bøjning ofte bruges som et synonym for morfologisk analyse, som er processen med at identificere de enkelte komponenter i et ord og deres relationer til hinanden. For eksempel i s
tningen "Katten jagtede musen" er ordene "kat" og "mus" bøjede former for henholdsvis ordene "kat" og "mus" med suffikserne "-s" og "-e" angiver henholdsvis flertals- og tredjeperson entalsformer.
Bøjning kan også henvise til den måde et ord udtales eller understreges på, såsom forskellen mellem de "lange" og "korte" vokaler på engelsk. Ordet "bit" kan f.eks. bøjes til at have en lang "i"-lyd i ordet "bid" eller en kort "i"-lyd i ordet "bit".
Sammenfattende er bøjning en sproglig proces, der involverer
ndring af ord for at angive grammatisk information såsom tid, kasus, køn eller tal, og det kan også henvise til den måde, hvorpå et ord udtales eller understreges.
Jeg kan godt lide denne
Jeg kan ikke lide dette
Rapporter en indholdsfejl
Dele
I lingvistik refererer bøjning til den måde, hvorpå ord modificeres til at angive grammatisk information såsom tid, kasus, køn, tal og stemning. Bøjningsmorfologi er studiet af disse bøjninger, og hvordan de bruges til at formidle mening.
Bøjning er et udtryk, der bruges til at beskrive, i hvilken grad et sprog bruger bøjningsmorfologi til at udtrykke grammatisk information. Sprog kan klassificeres som enten st
rkt bøjede eller svagt bøjede baseret på, i hvor høj grad de bruger bøjningsmorfologi.
St
rkt bøjede sprog, såsom latin og arabisk, har et stort antal bøjningssuffikser, der føjes til ord for at angive grammatisk information. For eksempel på latin kan ordet "amare" (at elske) bøjes for at angive subjektet (jeg elsker), objektet (du elsker) eller verbets tid (jeg elskede).
Svagt bøjede sprog, såsom engelsk og svensk, bruger bøjningsmorfologi meget sj
ldnere og stoler i stedet mere på ordstilling og funktionsord til at formidle grammatisk information. For eksempel på engelsk
ndrer ordet "to love" ikke form for at angive emnet eller objektet, men snarere bruges konteksten og ordr
kkefølgen til at angive denne information.
Overordnet set er bøjning et mål for, hvor meget et sprog er afh
ngigt af bøjningsmorfologi til at udtrykke grammatisk information, med højt bøjede sprog, der bruger flere bøjningssuffikser og svagt bøjede sprog, der bruger f
rre eller ingen bøjningssuffikser.
Jeg kan godt lide denne
Jeg kan ikke lide dette
Rapporter en indholdsfejl
Dele
