Hvad er absolutiv i lingvistik?

I lingvistik refererer absolutiv til en grammatisk funktion, der markerer det vigtigste eller vigtigste element i en s
tning. Det bruges typisk til at angive emnet for en intransitiv s
tning eller objektet for en transitiv s
tning. På mange sprog er absolutiv markeret med et specifikt grammatisk kasus, såsom nominativ kasus på latin eller subjektiv kasus på japansk.

For eksempel i s
tningen "Katten sov" er "katten" absolutiv, fordi det er s
tningens hovedelement og er markeret med nominativ kasus. I s
tningen "Katten sov på sengen" er "katten" stadig det absolutive, men nu er det markeret med en anden kasus (dativ-kasus) for at angive dens rolle som det direkte objekt for verbet "sov".

I nogle sprog, såsom japansk, er det absolutive ikke markeret med et bestemt kasus, men derimod med en bestemt grammatisk partikel eller ordstilling. For eksempel på japansk er absolutiv typisk markeret med partiklen wa, hvilket angiver, at det substantiv, det går foran, er genstand for s
tningen. Så i s
tningen "Katten sov", ville "katten" v
re markeret med partiklen wa for at angive, at det er det absolutive.