Den glemte teori om gastrofilisme: Udforskning af sind-gut-forbindelsen

Gastrofilisme er et begreb, der blev opfundet i det tidlige 20. århundrede for at beskrive et hypotetisk forhold mellem maven og sindet. Ideen bag gastrofilisme var, at maven, snarere end hjernen, var det prim
re s
de for intelligens og bevidsthed.

Begrebet gastrofilisme blev udviklet af den franske l
ge og filosof Henri Piéron, som h
vdede, at maven ikke kun var et fordøjelsesorgan, men også et centrum for tanke og følelser. Ifølge Piéron var maven i stand til at behandle information og tr
ffe beslutninger uafh
ngigt af hjernen, og den var kilden til intuition, kreativitet og andre højere kognitive funktioner.

Gastrofilisme blev stort set afvist af det videnskabelige samfund dengang, og det er ikke l
ngere betragtes som en gyldig videnskabelig teori. Nogle fortalere for gastrofilisme forts
tter dog med at h
vde, at maven spiller en vigtig rolle i mentale processer og følelsesm
ssig oplevelse, og at sind og krop er t
ttere forbundet, end traditionel vestlig medicin anerkender.