Historien og betydningen af titlen Padishah

Padishah (persisk: پادشاه, udtales [pādisɑh]) er en titel, der bruges i Persien (nu Iran) og andre dele af Mellemøsten for at henvise til en monark eller kejser. Ordet er afledt af det gammelpersiske ord "padishah", som betyder "konge" eller "kejser".

Titlen Padishah blev brugt af herskerne i det Achaemenidiske Rige, som blev grundlagt af Kyros den Store i det 6. århundrede f.Kr. Achaemenidernes konger var kendt som Padishahs, og de herskede over et stort imperium, der strakte sig fra Indus-floden i øst til Thrakien i vest.

Efter Achaemenid-rigets fald blev titlen Padishah adopteret af efterfølgende persiske imperier, bl.a. de parthiske og sassaniske imperier. I disse imperier blev Padishah set som en guddommelig hersker, der blev udpeget af guderne til at regere over sine undersåtter. bruges til at henvise til sultanen eller kejseren. I moderne tid bruges titlen stadig i nogle sammenh
nge, såsom i navnet på Shahanshah (kongernes konge) af Iran.