Sions betydning i jødisk og kristen tradition

Sion (hebraisk: ציון, Tzion) er et udtryk, der bruges i den hebraiske bibel og i jødisk tradition for at henvise til Jerusalem eller Israels land. Ordet er afledt af den hebraiske rod "tsin", som betyder "at grundl
gge" eller "at etablere."

I Bibelen n
vnes Sion første gang i Salme 2:6, hvor der står skrevet: "Alligevel har jeg sat min konge. på mit hellige Zions bjerg." Her er Sion en metafor for Guds bolig, hvor han har etableret sit rige og salvet sin udvalgte konge.

Med tiden kom udtrykket Sion til at blive forbundet med Jerusalem og Israels land som helhed. I jødisk tradition ses Sion som et symbol på Guds n
rv
r og magt, og det bruges ofte i fl
ng med navnet "Jerusalem."

I kristen tradition bruges Sion nogle gange til at henvise til kirken eller f
llesskabet af troende, der tr
kker på den bibelske idé om Zion som et sted for guddommelig bolig og beskyttelse. I denne sammenh
ng ses Sion som en metafor for kristnes åndelige hjem, hvor de finder frelse og enhed med Gud.