Den antikke by Babylon: Et symbol på magt, velstand og ødelæggelse

Babylon var en by i det gamle Mesopotamien (nutidens Irak), der blev bygget for over 4.000 år siden. Det var hovedstaden i det ny-babylonske imperium, som regerede store dele af det antikke n
røsten fra det 6. til det 4. århundrede fvt. Byen var berømt for sin storslåede arkitektur, herunder den berømte Ishtar-port og Babelstårnet.
Navnet "Babylon" kommer fra det akkadiske ord "Babilu", som betyder "Guds port". Byen var kendt for sin religiøse og kulturelle betydning, såvel som dens politiske magt og økonomiske velstand. Det var et vigtigt centrum for handel og handel, og dets indflydelse strakte sig langt ud over det gamle n
re Østen.
I Bibelen omtales Babylon i både Det Gamle og Nye Testamente som et sted for dom og ødel
ggelse. Esajas' Bog profeterer Babylons fald, og Åbenbaringens Bog beskriver endetiden som en tid med babylonisk fangenskab og fremkomsten af en stor hore (Babylon), som vil blive ødelagt af Gud.
I dag er det gamle Babylons sted. beliggende i det nuv
rende Irak, n
r byen Hillah. Det er blevet udgravet af ark
ologer og betragtes som et af de vigtigste ark
ologiske steder i verden. Ruinerne omfatter blandt andre strukturer den berømte Ishtar-port, Nebukadnezar-paladset og Marduk-templet. ÆBabylon er også blevet et symbolsk navn for enhver stor og magtfuld by eller imperium, der ses som korrupt og undertrykkende. I denne forstand bruges udtrykket "Babylon" ofte metaforisk til at beskrive moderne byer eller samfund, der ses som v
rende under kontrol af onde kr
fter eller som kendetegnet ved luksus, overskud og moralsk forfald.