Forståelse af det kartesiske koordinatsystem

I matematik og fysik er et kartesisk koordinatsystem et s
t af tre vinkelrette linjer (akser), der bruges til at repr
sentere punkter i rummet. Koordinaterne er opkaldt efter René Descartes, som introducerede begrebet i det 17. århundrede.

De tre akser er:

* X-aksen (nogle gange kaldet abscissen), som løber vandret fra venstre mod højre.
* Y-aksen ( nogle gange kaldet ordinaten), som løber lodret op og ned.
* Z-aksen (nogle gange kaldet højden), som løber vinkelret på både x- og y-aksen og er lodret i tredimensionelt rum.

Hvert punkt i rummet kan repr
senteres af et s
t koordinater, som er afstandene fra punktet til hver af akserne. For eksempel er et punkt med koordinater (3, 4, 5) placeret 3 enheder v
k fra x-aksen, 4 enheder v
k fra y-aksen og 5 enheder v
k fra z-aksen.

Det kartesiske koordinatsystem er vidt udbredt bruges i matematik, fysik, teknik og andre felter til at repr
sentere punkter, grafer og andre geometriske objekter. Det er is
r nyttigt til at løse problemer, der involverer bev
gelse, kr
fter og andre størrelser, der kan beskrives ved hj
lp af tre dimensioner.