Historien og betydningen af Alcaides i middelalderens Iberia

Alcaides (også stavet alcaydes eller alcaidess) er et arkaisk udtryk, der blev brugt i middelalderens Spanien og Portugal for at henvise til en højtstående adelsmand eller ridder, der tjente som guvernør eller castellan for et slot eller en bef
stet by. Ordet er afledt af den arabiske s
tning "al-qā'id" (القائد), som betyder "lederen" eller "kommandanten".

I sammenh
ng med middelalderens Iberia var en alcaide typisk medlem af den lokale adel eller en ridder, som var blevet udpeget af kongen eller en højere myndighed til at styre og forsvare et bestemt slot eller bef
stet by. Alcaiden var ansvarlig for at opretholde orden i slottet eller byen, opkr
ve skatter og vejafgifter og lede garnisonen i krigstid.

Alcaides stilling var ofte arvelig, idet titlen gik fra far til søn eller bror til bror. Det kunne dog også gives som belønning for milit
rtjeneste eller andre former for loyalitet over for kronen. I nogle tilf
lde blev alcaiden udpeget af kongen selv, i stedet for at blive valgt af den lokale adel eller riddere.

I dag bruges udtrykket "alcaide" stadig i nogle dele af Spanien og Portugal til at henvise til et slots guvernør eller vicev
rt, men det er stort set faldet ud af brug som en formel titel.