Forståelse af betydningen af Syro-Hexaplar-gruppen i Det Nye Testamentes tekstkritik

Syro-Hexaplar (SH) er et begreb, der bruges i studiet af Det Nye Testamentes tekstkritik, is
r inden for den gr
ske tekst i Det Nye Testamente. Det refererer til en specifik gruppe på seks manuskripter, der anses for at v
re blandt de vigtigste og mest pålidelige vidner til teksten i Det Nye Testamente. Codex Sinaiticus (א) - Et manuskript fra det 4. århundrede, der indeholder hele Det Nye Testamente, samt dele af Det Gamle Testamente.
2. Codex Alexandrinus (A) - Et manuskript fra det 5. århundrede, der indeholder hele Det Nye Testamente, samt dele af Det Gamle Testamente.
3. Codex Ephraemi Rescriptus (C) - Et manuskript fra det 5. århundrede, der indeholder hele Det Nye Testamente, samt dele af Det Gamle Testamente.
4. Codex Bezae (D) - Et manuskript fra det 5. århundrede, der indeholder evangelierne og Gerninger, med en unik tekstkarakter.
5. Codex Washingtonianus (W) - Et manuskript fra det 5. århundrede, der indeholder evangelierne og Apostlenes Gerninger.
6. Codex Borgianus (B) - Et manuskript fra det 5. århundrede, der indeholder Paulus' breve og de almindelige breve. is
r i de gr
sktalende områder i det østlige Middelhav (Syrien og Egypten). De er alle skrevet i en gr
sk stil, der ligner Koine-gr
sken fra det Nye Testamente, og de er alle relativt fri for senere skriftinterpolationer og korruptioner. originaltekst af Det Nye Testamente, is
r i sammenligning med andre manuskripter og teksttraditioner.