Forståelse af Dyofysit-kristologi: Jesu Kristi dobbelte natur

Dyofysit (fra gr
sk: δυο, dyos, "to" og φύσις, phýsis, "natur") er et udtryk, der bruges i kristen teologi til at beskrive Jesu Kristi dobbeltnatur, både fuldt menneskelig og fuldt ud guddommelig. Det forbindes ofte med den kristologiske l
re om inkarnationen, som går ud på, at Jesus er både Gud og menneske.

Udtrykket Dyofysit blev først brugt af de gr
ske kirkef
dre, såsom St. Athanasius og St. Cyril af Alexandria, til at skelne mellem deres kristologi fra monofysitternes, som mente, at Jesus kun havde én natur, enten guddommelig eller menneskelig. Dyofysit-positionen understreger, at Jesus har to naturer, fuldt ud menneskelige og fuldt ud guddommelige, men disse naturer er ikke adskilte eller forvirrede, men er forenet i en enkelt person.

Denne doktrin blev senere formaliseret ved koncilet i Chalcedon i 451 e.Kr., som erkl
rede, at Jesus Kristus er "en og samme Kristus, Søn, Herre, enbåren, der skal anerkendes i to naturer, uforvirret, uforanderligt, udeleligt, uadskilleligt" (Kalcedonsk trosbekendelse). Dyofysitternes position har v
ret den dominerende kristologi i de østlige ortodokse og romersk-katolske kirker, mens monofysitterne har udviklet deres egne distinkte kristologier.