Pluto: En dværgplanet med en rig geologi og kredsløbshistorie

Pluto er en dv
rgplanet beliggende i solsystemets ydre r
kker. Den blev opdaget i 1930 af Clyde Tombaugh, og blev oprindeligt anset for at v
re den niende planet i solsystemet. Efter opdagelsen af andre lignende objekter i Kuiperb
ltet blev der dog sat spørgsmålstegn ved Plutos status som planet. I 2006 definerede Den Internationale Astronomiske Union (IAU) en planet som et objekt, der kredser om solen, har masse nok til at blive rundet af sin egen tyngdekraft og har ryddet sin bane for andre objekter. Pluto opfylder ikke det tredje kriterium, da dens kredsløb overlapper med andre objekter i Kuiperb
ltet, og den blev derfor omklassificeret som en dv
rgplanet.

Pluto har en diameter på cirka 2.374 kilometer, og en omløbsperiode på cirka 248 jordår. Den har en meget excentrisk bane, som bringer den så t
t som 29,7 astronomiske enheder (AU) fra solen og så langt som 49,3 AU fra solen. En astronomisk enhed er den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og solen. Pluto har en meget langsom rotationsperiode på omkring 6,4 jorddage, og dens overfladetemperatur varierer fra -233°C til -213°C.

Pluto har en tynd atmosf
re, der hovedsageligt består af nitrogengas, med spor af metan og kulilte. Atmosf
ren menes at fryse og sublimere (
ndres direkte fra et fast stof til en gas), når Pluto bev
ger sig t
ttere på og l
ngere fra solen. Pluto har også fem kendte måner: Charon, Nix, Hydra, Kerberos og Styx. Charon er den største måne med en diameter på cirka 1.208 kilometer og er cirka halvdelen af Plutos størrelse.

I 2015 fløj New Horizons-rumsonden forbi Pluto og dens måner og leverede de første n
rbilleder og data om dv
rgplaneten . Missionen afslørede en mangfoldig og kompleks geologi, herunder bjerge, dale og endda beviser for nylig geologisk aktivitet. Pluto bliver fortsat undersøgt af astronomer, der bruger teleskoper og rumfartøjer, og dens unikke sammens
tning og kredsløb gør den til et vigtigt mål for videnskabelig forskning i det ydre solsystem.