Forståelse af anti-unionstaktik på arbejdspladsen

Antilabor henviser til politikker eller handlinger, der har til formål at forhindre eller underminere dannelsen af fagforeninger eller kollektive forhandlinger. Disse kan omfatte:

1. Anti-fagforeningspropaganda: Arbejdsgivere kan bruge propaganda til at afskr
kke arbejdere fra at melde sig ind i fagforeninger og fremstille fagforeninger som unødvendige eller skadelige.
2. Fagforeningsoph
velse: Arbejdsgivere kan engagere sig i fagforeningspr
ngningstaktik, såsom at fyre arbejdere, der støtter fagforeningen, intimidere pro-fagforeningsarbejdere eller ans
tte permanente afløsere for strejkende arbejdere.
3. Juridiske udfordringer: Arbejdsgivere kan anf
gte lovligheden af fagforeningsorganisationer eller kollektive overenskomster i retten.
4. Love om ret til arbejde: Disse love forbyder arbejdsgivere at kr
ve, at arbejdere melder sig ind i en fagforening eller betaler fagforeningskontingent som en betingelse for ans
ttelse.
5. Besk
ftigelse efter eget ønske: Denne doktrin tillader arbejdsgivere at fyre arbejdere af enhver grund, herunder deres støtte til en fagforening.
6. F
ngslet publikumsmøder: Arbejdsgivere kan kr
ve, at arbejdere deltager i møder, hvor de pr
senteres for anti-fagforeningspropaganda.
7. Ans
ttelse af faste afløsere: Arbejdsgivere kan ans
tte nye arbejdere til at erstatte strejkende arbejdere, hvilket gør det sv
rt for de strejkende at genvinde deres job.
8. Sagsøgte fagforeningen: Arbejdsgivere kan sagsøge fagforeningen med påstand om, at fagforeningens handlinger har påført dem økonomisk skade.
9. Truer med at flytte virksomheden: Arbejdsgivere kan true med at flytte virksomheden til et andet sted, hvis arbejderne stemmer for at organisere sig.
10. Intimidation og tvang: Arbejdsgivere kan bruge intimidering og tvang til at afskr
kke arbejdere fra at støtte fagforeningen, såsom ved at true med at fyre arbejdere, der støtter fagforeningen, eller ved at skabe et fjendtligt arbejdsmiljø.